Misdannelser

Det sker – om end sjældent – at vi i forbindelse med screening for Downs syndrom opdager alvorlige misdannelser hos fosteret. Det kan være misdannelser i f.eks. tarmene eller bugvæggen omkring dem, urinvejene eller hjernen. I så fald vil du og din partner blive tilbudt yderligere undersøgelser og individuel rådgivning.


Individuel rådgivning

Bliver vi opmærksom på en misdannelse, får I tilbudt grundig information om misdannelsen, behandlingsmuligheder og eventuelle konsekvenser.

I virkeligheden kan det være en stor fordel, at opdage en misdannelse inden fødslen, da barnet så umiddelbart efter fødslen kan modtage den rigtige behandling.